6L papirposerne er til at betale, selvom dit mangefarvede motiv er printet på forsiden, og selvom du kun bestiller et lille oplag hhv. at du grundet mangel på lagerplads kun ønsker et lille oplag ad gangen. Det er en sjælden kombination. Og så er 6L poserne endda afgiftsfri og må udleveres gratis på salgssteder.
Send en besked og en vektorfil med dit motiv. Det er alt, hvad der skal til. Klichéer er ikke nødvendige. Derfor er der ingen startomkostninger, medmindre du skal have hjælp til designet.

Emballageafgift: | 0 DKK |
Minimumoplag: | 600 stk. |
Mål: | (180x105x230)mm – bredde x foldside x højde |
Antal farver: | CMYK-print i mange farver er inkluderet i prisen |
Materiale: | Brun KRAFT 70 g/m2 |
Leveringstid: | Efter aftale |
Mere om 6L papirposen fra KESANOVA
6L papirposen er i brug blandt mange forskellige detailhandlende og vinder stadig større udbredelse, når de handlende går væk fra plastic.
6L papirposen er særdeles velegnet til e-handlende. Posen kan hurtigt lukkes og tilføjes en følgeseddel med en hæfteklamme.
Poserne er fremstillet af fødevarecertificeret papir fra Sverige. Farverne er vandbaserede.
Designvejledning
Regn med en maksimal printhøjde på 200 mm og en maksimal printbredde på 175 mm.

Print med CMYK-baseret blæk har sine fordele og ulemper, som er beskrevet her.
Vi benytter os af digital overprint, hvis fordele og ulemper er beskrevet her.
Der skal være plads til nogle ”styr” i posens top og bund, når posen passerer printhovedet. Derfor kan der i posens højde maksimalt trykkes på 200 mm. I posens bredde er der i princippet ingen grænse, men fordi der printes med blæk, duer det ikke at printe helt til posens kant. For 6L kan man i praksis regne med en maksimal printbredde på 175 mm.
Undtaget emballageafgift og minimumspris
6L posen tilbydes uden hank. Derfor er den undtaget fra kravet om, at salgssteder skal opkræve en minimumspris.
6L posen er af samme grund afgiftsfri i produktionsledet. Afgiften er således ikke omvæltet i prisen, og posen er derfor relativt billigere end en pose med hank.
(Jvnf. lov om miljøbeskyttelse og emballageafgiftsloven)